Sæt S'et i jeres ESG

Finklusiv skaber finansiel inklusion ved at bygge stærke partnerskaber med finansielle tjenesteudbydere

Kontakt os

Iværksætteri er for mange en god måde at skabe deres eget job og blive økonomisk uafhængige. 

Men uden adgang til en bank kan en lille virksomhed ikke fungere.

Finklusiv samarbejder med banker og understøtter dem i at tage samfundsansvar ved at gøre det, de er bedst til: at drive bank.

Virksomhedsejerne befinder sig i en vanskelig situation, fordi deres anmodninger om at åbne en erhvervskonto bliver afvist af bankerne. Dette gør det umuligt for dem at drive deres små virksomheder. 

Finklusiv bygger bro ved at tilbyde træning og assistance til virksomhedsejere, samtidig med at de screenes og undersøges. Der udarbejdes en komplet ansøgningsmappe, som sendes til banken sammen med en anbefaling.

​Banken modtager ansøgningerne fra virksomhedsejerne gennem Finklusiv. Hvis de godkender ansøgningen, onboardes virksomhedsejeren som ny kunde i overensstemmelse med bankens almindelige procedurer.

Vores støtte

Vi støtter vores kunder ved at tilbyde dem skræddersyede kurser og dele bedste praksis.

Ved at følge dem gennem hele deres rejse, strømliner vi deres onboarding-process for både kunder og partnerbanker.


Læs om vores impact

Vi er konstant på udkig efter nye partnere, der sammen med os kan støtte inspirerende virksomhedsejere i Danmark, og udvide udbuddet af forretningsservices til vores kunder.

Kontakt os, hvis du vil med på dette eventyr!

Hvordan Finklusiv støtter adgang til bank

Screening

Kunder, som er anbefalet af Finklusiv, screenes i overensstemmelse med bankens krav og AML-principper. 

Vi sørger for, at deres forretningsprojekt er realistisk, og at de er godt positioneret til at lykkes. Kort sagt: de kunder, vi anbefaler, er grundigt undersøgt.

Træning

Vi tilbyder træning til alle kunder for at sikre, at de forstår bankens perspektiv, vigtigheden af AML, og hvordan de skal kommunikere med deres bank. 

Vi giver dem tips om den danske forretningskultur, og om hvordan de sikrer, at forholdet er positivt på længere sigt.

Anbefaling

Vores anbefalinger udfærdiges som en komplet ansøgningsmappe, som lever op til bankens krav. 

Vi arbejder med vores kunder for at støtte dem i at opbygge deres egen ansøgning med al den information, banken skal bruge for at lave en effektiv vurdering.

Onboarding

Vi støtter godkendte kunders problemfri onboarding i bankens systemer.

Vi giver kunderne en manual, som trin-for-trin forklarer, hvordan de skal gennemføre bankens onboarding. Og vi er tilgængelige til at problemløse, hvis behovet opstår. 

Netværk

Vores støtte til kunderne fortsætter også efter, at de har åbnet deres erhvervskonto.

I Finklusivs netværk kan medlemmerne finde information om relevant lovgivning, gode råd, FAQ og skabeloner, som hjælper dem med at drive deres virksomheder succesfuldt og samtidig bibeholde et godt og sundt forhold med deres bank. 

Når vi skaber finansiel inklusion, gør vi en positiv forskel for mennesker, som er i risikogruppen for fattigdom og social eksklusion.

Virksomhedsejerne har ofte kontaktet mere end seks forskellige danske banker og modtaget afslag fra dem alle, når de henvender sig til Finklusiv.

Uden adgang til en bank må de droppe drømmen om selvstændighed og desillusionerede gå tilbage på offentlige ydelser eller til et underbetalt job.

Vi kan ændre dette sammen med vore partnere.


- Marie Olafsdottir, stifter af Finklusiv

At anvende en alt for forsigtig tilgang til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og modvirkning af finansiering af terrorisme (AML/CFT) kan have den utilsigtede konsekvens at udelukke legitime virksomheder og forbrugere fra det formelle finansielle system.

Uden adgang til det formelle finansielle system vil ubetjente eller underbetjente kunder ty til kontanter og uregulerede kanaler, hvilket begrænser gennemsigtigheden og øger risikoen for kriminalitet og hvidvaskning af penge.

Socialt samfundsansvar

Banker, som indgår i et partnerskab med Finklusiv, kan tage socialt samfundsansvar ved at skabe finansiel inklusion i Danmark og derved bidrage til 4 af FN's verdensmål.


Finklusiv sikrer, at partnerskabet tilrettelægges på en måde, så banken kan koncentrere sig om sin primære bankforretning og samtidig gøre en konkret forskel. Læs mere om Vores effekt.