August 1, 2024

Ahmeds professionelle malerservice

2 minutters læsning

Ahmed fik en erhvervskonto gennem Finklusiv for 2 år siden. Vi er taget på besøg hos hans virksomhed Banias Malerservice for at høre, hvordan det er gået siden.

Passion for at male

"At male er min levevej, og jeg glæder mig hver dag til at stå op og lave det arbejde, jeg brænder for", fortæller Ahmed, mens han er travlt optaget af at male en hel trappeopgang sammen med sine to malersvende.

Ahmed kom til Danmark for 10 år siden og har arbejdet 9 år som maler. Han fortæller, at han var meget stresset, da han kom fra krigen i Syrien og at arbejde blev en måde for ham at komme i bedring.

"Jeg var i gang med at læse til bådkaptajn, men fik ikke gjort min uddannelse færdig på grund af krig. Nu brænder jeg for at male, og jeg vil hellere arbejde end gå på sprogskole", siger han. Det går godt med virksomheden, så Ahmed kan forsørge sin familie og 3 børn.

Mødet med Finklusiv

Han hørte om Finklusiv gennem sin revisor, og han har været godt tilfreds. Ahmed giver os disse rosende ord med på vejen:

"Jeg synes, det har været en fryd at arbejde sammen med Marie og Finklusiv. Hjertet er på det rigtige sted, og jeg blev mødt med åbenhed og ærlighed".

Tak, Ahmed! 🙏

👉 Hvis I står og mangler en maler, kan vi roligt anbefale Ahmed og Banias Malerservice.

Gå ikke glip af disse